På denne side
En widget er en lille boks med jeres SaysScore, stjerner eller anmeldelser, som I sætter ind på jeres egen hjemmeside, webshop eller i jeres mails. Den henter tallene direkte fra TrustSays, så I skal ikke opdatere noget selv, når der kommer nye anmeldelser.
Før I går i gang
- Jeres profil skal være overtaget. En profil, der ikke er overtaget, får ingen widget. Se Opret eller overtag jeres profil.
- Din rolle skal have adgang til widgets. Ejer, Admin og Marketing kan ændre widgets. De andre roller kan kun se dem.
- På Gratis kan I bruge widgetten Mini. Alle 53 widgets følger med Start og de større pakker.
Sådan gør I
- Log ind, og åbn dashboardet.
- Vælg Widgets i menuen. Så åbner Widget studio.
- Vælg en widget i listen til venstre. Forhåndsvisningen bruger jeres egne tal.
- Tilpas farver, form, skrift, sprog og tekster i panelet Tilpas til højre.
- Vælg Kopiér kode under Kode til jeres hjemmeside.
- Indsæt koden der, hvor widgetten skal stå på jeres side, og gem eller udgiv siden.
Koden består af to dele: en boks med jeres indstillinger og en linje, der henter TrustSays-scriptet. Har I flere widgets på samme side, er det nok, at scriptet står der én gang.
Indstillingerne står i selve koden. Ændrer I noget i Widget studio bagefter, skal I kopiere koden igen og erstatte den gamle på jeres side.
Vil I hellere have hjælp?
I kan samle alle jeres widgets i én plan og booke én samlet opsætning, så sætter vi dem op for jer. Se Book én samlet opsætning.
Har I brug for en vejledning til jeres system, så se Shopify, WordPress, Wix, Webflow eller ren HTML.
Alle widgets kan ses og prøves under Widgets.